Ekstraordinær generalforsamling!
Først og fremmest vil vi gerne takke for en god generalforsamling i fredags.
En aften der bød på lidt god mad, gode diskussioner og input fra medlemmerne.
Det var en fornøjelse at sidde som formand og møde opbakning fra forsamlingen samt ros for det arbejde bestyrelsen har udrettet det seneste år.
Jeg er i hvert fald taknemmelig for alt det arbejde de hver især har lagt for dagen for fællesskabet.
Et par fejl sneg der sig dog ind, både i regnskab og i budget – mest af alt noget regnskabsteknisk.
Det gør at vi afholder en ekstraordinær generalforsamling 1/4 kl. 19.30 i fodboldklubhuset.
Her vil vi behandle regnskab for 2024, budget for 2025 og en tilføjelse til vedtægterne om bestyrelses honorar.
Min beretning vil snart være tilgængelig på hjemmesiden og på Facebook.
Tak for deltagelsen, input og gode diskussioner – vi ser frem til en hurtig omgang 1/4 og et godt 2025 i fælleskabet
På vegne af bestyrelsen
Alexander Rosenbæk
Formand Harlev-Framlev grundejerforening
Del opslaget














